På en lun lørdag aften i starten af Juni måned indfinder jeg mig på spillestedet The Rock i København for at lægge ører til en koncert med det norske orkester Lumsk, som er i gang med en mindre turne i vores land, for at promovere deres seneste album ”Det vilde kor”. Til koncerterne i Jylland havde Lumsk følgeskab af Tyr fra Færøerne, men til koncerten her i København var det desværre uden opvarmning.
”Det Vilde Kor” er en musikalsk fortolkning af Knut Hamsun digte (læs anmeldelse af pladen her), og generelt er det et noget mere roligt album end de to første udgivelser, så det var yderst spændende, hvor man ville vælge lægge det musikalske fokus til aften. Personlig håbede jeg på en god mikstur med lidt godt fra alle skiverne, og det skulle hurtigt vise sig, at jeg ikke ville gå skuffet derfra.
På et halvfyldt The Rock indtager bandet scenen lidt efter klokken 22.00, og fra den første tone bliver slået an, erfarer man lynhurtigt, at dette er aftenen, hvor både bandet og i særdeleshed lydmanden er i topform og meget indstillede på at give os publikum en fantastisk musikalsk oplevelse.
Med de 2 frontkvinder, Stine Mari Langstrand på vokal og Siw Lena Laugtug på Violin, som bannerførere bragte Lumsk os igennem adskillige klassikere såsom ”Langt Nord i Trollebotten”, ”Allvis”, ”I Trollehender”, ”Dunker”, og en god bunke flere, deriblandt selvfølgelig også kongenummeret ”Ormin Lange”. Yderst spændt var jeg på, hvordan den magiske sang ”Om hundrede aar er alting glemt”, hentet fra den seneste udgivelse ville blive, da man jo ikke havde Ola Bremnes med på turneen. Men splitte min bramsejl, det var en ”ud af denne verden” version man fik serveret, og sangerinde Stine Mari håndterede vokalen så smukt og medrivende, at man skulle tro, hun var et overnaturligt væsen. Hun er selvfølgelig fra Norge, så hvem ved?
Alt i alt fik man denne aften, en oplevelse af de helt helt store med et yderst velspillende band, som ikke var kommet for at tjene til færgebilletten hjem, men derimod for at underholde os alle med en god omgang musik, og det var så sandelig hvad man fik med hjem i hukommelsesbanken denne aften. Og lur mig om der ikke var et par ungersvende blandt publikum, som drømte søde drømme om de to skønmøer på scenen, da man senere på natten lagde hovedet på puden. Jeg gjorde i hvert fald.
